Tagrensning

 
02-05-2010
Tag

Hvordan vurderer du, om dit tag trænger til at blive renset og malet?

Ser dit tag slidt ud og er fyldt med mos, men ellers i god stand, kan du vælge at få taget renset og malet. Det er en ydelse som mange firmaer tilbyder. Er tagpladerne derimod revnede, opbulede og porøse, kan det ikke anbefales at få taget renset og malet, da det sandsynligvis vil forstærke nedbrydningen. Er taget for eksempel mere end ca. 40 år gammelt, er der relativt stor risiko for, at tagpladerne er så nedbrudte, at det ikke kan anbefales at rense og male taget.

Du kan ud fra alderen på dit eternittag rimeligt præcist afgøre, om der er asbest i taget eller ej.

Bølgeeternittage lagt i 1940erne og helt frem til 1987 var asbestholdige. Produktionen af asbestholdige bølgeeternitplader stoppede på grund af et påbud fra Miljøministeriet af hensyn til de menneskelige og miljømæssige gener ved brug af asbest.

Du skal følge en række regler, hvis du vil rense et tag med asbest. Ifølge Arbejdstilsynet er det forbudt at højtryksspule asbestholdige tage, men du må gerne rense dit asbestholdige bølgeeternittag, med en blød svamp og en svag vandstråle.

Er du i tvivl, så lad være med at arbejde med asbestholdige materialer. Kontakt i stedet en rådgiver (arkitekt,ingeniør,byggesagskyndig) eller en håndværker med erfaring på området.





 
 
Find information om: Byggeri Byg guide guiden
(Hovedkategori: Viden om byggeri)