Jern

 
29-01-2011
J-byggeordbog

Jern er et grundstof med betegnelsen Fe. Jern anvendes ikke rent, men er gerne tilsat kul i varierende grad. Lidt kul giver smedejern og meget kul støbejern. Jern er betydningsfuldt for fremstillingen af stål. De forskellige ståltyper kaldes legeringer, der foruden jern indeholder andre metaller og ikke-metaller (særligt kulstof).

I det periodiske system med kemisk symbol Fe (lat. Ferrum, Jern) og atomnummer 26. Det er et metal og står i 4. periode og i 8. gruppe i det periodiske system.

Jern er det 10. mest almindelige grundstof i universet, og udgør 6,2% af jordens overflade og dermed det fjerde mest udbredte grundstof på jorden (efter oxygen, silicium og aluminium).

Jern udvindes af jernmalm, der ikke er rent jern men som indeholder jernoxider, såsom hæmatit og magnetit. Jernmalmen reduceres til råjern gennem flere forskellige rensningsprocesser; derved fjernes urenheder i form af slagger.

Jern er med 95% af tonnagen det metal, der bruges mest i Verden. Grunden er, at det er til rådighed de fleste steder, hvilket gør det billigt, samt at jernlegeringernes fasthed og sejhed gør dem nyttige på mange områder. Meget jern bliver anvendt ved fremstillingen af biler, skibe og i højhusbyggerier (jernbeton).





 
 
Find information om: guide guiden Byg Byggeri
(Hovedkategori: Byggeordbog)