Fjern pletter fra gulvtrŠpper

 
Indrykket: 16-01-2011
Gulve

Det er i de fleste tilfælde relativt nemt fjerne pletter fra gulvtæpper, så der er ingen grund til at gå ud og købe nye dyre tæpper, hvis uheldet er ude.

Pletter kan generelt deles op i to kategorier: Ikke-absorberede pletter og absorberede pletter. Til den første type hører tykke substanser, som kan skrabes af. Absorberede pletter er f.eks. frugtsafter eller rødvin. Nogle pletter kan være både ikke-absorberede og absorberede, f.eks æg. I de tilfælde kal man først behandle dem som ikke-absorberede og siden som absorberede.

Vær altid hurtig med pletrensning. Jo hurtigere der sættes ind, jo større er chancen for, at man får pletten af.

Generelt skal man altid behandle pletten, før man vasker tæppet. Ellers risikerer man, at pletten sætter sig godt fast og bliver endnu sværere at komme af med. Rensning med tæppeshampoo er i mange tilfælde nødvendigt.

Tæppeshampoo kan på snavsede pletter påføres med hånden eller med en svamp. Hvis det drejer sig om hele tæppet, kan man selvfølgelig professionelt få det renset, eller man kan leje en tæpperensemaskine.

Skummet skal spredes jævnt over tæppet. Lad derefter tæppet tørre fuldstændigt. Herefter vil shampooen have bragt snavs frem til overfladen, og man kan uden videre støvsuge skidtet bort.

Bliver det sted, hvor man pletrenser, for rent, vil det nogle gange skinne igennem i forhold til resten af tæppet. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at behandle hele tæppet bagefter med tæppeshampoo.

Olie- og fedtpletter fjernes ved at lægge brunt papir over pletten og stryge med spidsen af et strygejern, til alt fedt er opsuget af papiret. Herefter anvendes tæppeshampoo.

Til f.eks. mayonnaise, is og sovs bruges flydende pletfjerner, efter at man har skrabet mest muligt væk med en ske.

Ketchup skal efter fjernelse med ske, duppes med lunkent vand og duppes tørt. Brug evt. pletfjerner og tæppeshampoo.

Chokolade skal først størkne. Herefter bruges en sløv kniv til at skrabe af med. Forsigtigt gnides tæppeshampooskum på pletten. Tør det af med en fugtig klud. Brug flydende pletfjerner, når tæppet er tørt.

Rødvin kan nemt fjernes, hvis man er hurtig. Hæld straks hvidvin på pletten, og dup pletten godt. Tør pletten af med svamp dyppet i rent lunkent vand, og dup den tør. Ellers må man igen bruge tæppeshampoo.

Øl og spiritus fjernes med en svamp, vredet i rent lunkent vand. Hvis det ikke hjælper, bruges tæppeshampoo. Spiritus kan farve tæppet, så her kan en klud fugtet med sprit hjælpe.

Kaffe og te fjernes ved hjælp af lunkent vand og en svamp. Brug evt. tæppeshampoo og pletfjerner, når tæppet er tørt.

Frugt og saft duppes med toiletpapir eller køkkenrulle. Gnid herefter med en pletstift beregnet til tøj før vask, og vent et par minutter. Skyl af og tør stedet, før tæppeshampoo anvendes. Farverester kan behandles med sprit.

Blod skal tørres væk med en svamp og koldt vand. Gentag behandlingen, til pletten er væk. Hvis det ikke virker, skal man bruge et specialmiddel og derefter tæppeshampoo. Indtørret blod skal først behandles med en glycerinopløsning og derefter som en ny plet.

Urin kan fjernes med tæpperens med deodorant. Man kan også bruge en svamp og koldt vand. Dup stedet tørt, og skyl med koldt vand tilsat desinficeringsmiddel. Neutraliser evt. lugten vha. 1 del eddike og 5 dele vand.

Maling kan fjernes straks med koldt vand eller med mineralsk terpentin, hvis det drejer sig om alkydmaling. Forsøg først på et ikke fremtrædende sted. Vask til slut med tæppeshampoo. Gamle pletter kan muligvis kun fjernes med pletfjerner eller ved at klippe det øverste af luven.

Tyggegummi fryses ved hjælp af en pose fyldt med is. Forsøg at kradse det frosne tyggegummi af med fingrene uden at beskadige luven. Modellervoks skal skrabes af. Brug evt. til sidst lidt tape. Hvis det ikke beskadiger tæppet, kan rensebenzin bruges.

Stearin kan skrabes væk med en ske eller med neglene. Hvis der er rester tilbage, bruges brunt papir og et lunkent strygejern. Bliv ved, indtil pletten er væk.





 

Find information om: Gor det selv Nybyggeri Bygge Tilbygning Hus Ombygning Byggeri Byggemarked Byg Bolig
(Hovedkategori: Viden om byggeri)






 
Du er her: Fjern pletter fra gulvtrŠpper - (Hovedkategori: Viden om byggeri)
Online guide om byggeri - Gulve - - info om Fjern pletter fra gulvtrŠpper -
 


Oplysninger pň denne side mň ikke erstatte professionel rňdgivning.
Handlinger der foretages udelukkende udfra oplysninger pň denne side er pň eget ansvar.