Asbestsanering

 
02-05-2010
Asbestsanering

Asbest er et byggemateriale, der tidligere har vundet stor udbredelse pga. dets ildfasthed og varmeisolerende egenskaber. Asbest tåler temperaturer op til 900 grader Celsius og er ikke brændbart. Af samme grund var asbest et hyppigt benyttet materiale til isolering og brandsikring, indtil det af flere omgange blev forbudt i 1970’erne og 1980’erne. Asbest er lavet af naturligt forekommende mineraler, der sidder sammen i en fin fiberstruktur. Netop de fine fibre er skyld i, at asbest ikke længere er lovligt at anvende, da støvet fra asbest kan give asbestose (stenlunger), som er en kronisk lungesygdom.

Den projekterende skal være opmærksom på, at der er detaljerede regler for, hvordan arbejdet med fjernelse af indvendig asbest skal udføres. Derfor skal det indgå i overvejelserne om udarbejdelse af tidsplanen, at der skal være mulighed for, at de udførende kan leve op til kravene. Der må bl.a. ikke udføres andet arbejde i området under asbestsaneringen.

Læs også AT-bekendtgørelsen:

* Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
* Bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 om asbest.





 
 
Find information om: guiden Byggeri Byg guide
(Hovedkategori: Viden om byggeri)